Leje af udstyr til miljørigtig fjernelse af bundmaling
 | Sejlklubben BUGTEN og Aarhus Sejlklub har i fællesskab anskaffet udstyr til miljørigtig fjernelse af bundmaling - det udstyr som Dansk Sejlunion anbefaler, da det er meget skånsomt for miljøet. Stort set alle giftige stoffer bliver opsamlet af støvsugeren og kan derefter afleveres i giftcontaineren ved maskinhuset.
Udstyret består af en støvsuger samt et skrabejern og en rondel-slibemaskine, der begge kan tilsluttes støvsugeren
|
Billederne herunder er fra indvielsen af udstyret i påsken 2007.
Retningslinjer for udlejning af udstyret:- Materiellet ejes af BUGTEN, og reservation og udlejning sker i BUGTEN
- Reservation sker indtil videre ved henvendelse til materielforvalteren - se nedenfor.
- BUGTEN vil gøre sit til, at reservationer kan efterkommes - dog kan der forekomme force majeure situationer ved fx alvorlige reparationer.
- Reservationer indføres i reservationskalenderen her på hjemmesiden.
- Overtagelse sker efter aftale, og det er udlejer eller nogle af denne betroede folk, som foretager udlevering.
- Lejen betales forud, og kvittering for betalt leje skal fremvises før udlevering.
Vedrørende betaling af leje - se nederst på siden.
- BUGTEN kan beslutte, om udstyret skal udlejes til havnens andre brugere samt prispolitikken ved denne udlejning.
- Lejer har ansvaret for udstyret i lejeperioden, og dette ansvar påtages ved anmodning om leje af udstyret.
- BUGTEN sørger for vedligeholdelse af udstyret, og arbejdsindsatsen hermed indgår i økonomien for udstyret.
Leje af udstyret omfatter som standard 3 dages leje inkl.:
- 1 stk. pose til støvsuger
- 2 stk. knive til skraber
- 10 stk. sliberondeller
Lejeperioden kan mod betaling udvides med ekstra dage.
Vedrørende priser - se "Priser" i menuen til venstre.
Henvendelse vedr. leje af udstyret skal ske til materielforvalteren - pt. Anne Bytofte på e-mail:
anne.bytofte@hotmail.commed følgende oplysninger:
- Navn
- Adresse
- Telefon
- E-mail
- Periode for lejemål
Betaling af leje:
Betaling af leje skal ske forud og foretages ved brug af Dankort under "Shop" i menuen foroven.
I shoppen vælges "Leje af miljørigtigt udstyr".
Lejeren indtaster sit navn og klikker på feltet "Læg i kurv".
Den valgte type leje og beløb kan nu ses i indkøbskurven foroven, og betaling med Dankort kan foretages.
Ønskes udstyret lejet i mere end 3 dage, som er indeholdt i grundbeløbet, vælges "Leje af miljørigtigt udstyr - ekstra dag".
Lejerens navn indtastes, og der klikkes på "Læg i kurv". Proceduren foretages én gang pr. dag udover de første tre.
Når betalingen er gennemført, modtages en e-mail med kvittering for det indbetalte beløb.
Kvitteringen SKAL forvises, før udstyret udleveres.
OBS! For at betale lejen skal man logge ind med brugernavn og password.
Ikke-medlemmer skal oprette deres profil for at kunne foretage betaling.
Siden sidst revideret. 13.04.2018 AaBK