BUGTENs tur-klubbåd - "Fælleskurs"
 

I foråret 2016 anskaffede Sejlklubben BUGTEN en fælles tur-klubbåd - en Bavaria 34-3 med 6 køjepladser fordelt på 3 kahytter.
Båden blev købt i Augustenborg, hvor den blev forårsklargjort af medlemmer af det nystiftede turbådshold.
Den 19. april blev båden søsat og sejlet til Aarhus af 4 medlemmer af turbådsholdet.
Efter en navnekonkurrence blandt BUGTENs medlemmer, udvalgte bestyrelsen det endelige navn til båden - et navn som svarer til klubbådens formål og anvendelse.
I forb.m. standerhejsningen lørdag den 30 april blev båden således døbt "Fælleskurs".
 

Ejerskab og brugsret til tur-klubbåden


Tur-klubbåden er betalt og ejes af Sejlklubben BUGTEN, men det er "Turbådsholdet", som har brugsretten til båden.

Turbådsholdet er navnet på holdet, som har til opgave at varetage bådens drift og vedligeholdelse og at sørge for, at båden sejler mest muligt til glæde for Turbådsholdets medlemmer og gæster.

Turbådsholdet består af et antal aktive medlemmer af BUGTEN, som betaler kontingent for medlemskab og drift af den fælles turklubbåd.
Fra starten i foråret 2016 bestod Turbådsholdet af 17 medlemmer.


Hvordan bliver man medlem af Turbådsholdet?

Medlemskab af Turbådsholdet kræver medlemskab af Sejlklubben BUGTEN. Turbådsholdets medlemsantal besluttes af Turbådsholdet for hvert år, og der føres en venteliste.

Hvis du ønsker at blive medlem af Turbådsholdet eller ønsker at høre mere om den fælles tur-klubbåd, kan du sende en mail til bestyrelsen for Turbådsholdet på: turklubbaad@gmail.com

eller kontakte et af følgende bestyrelsesmedlemmer:
 
  • Pernille Weldingh - tlf. 60 24 74 00
  • Peder Bo Nielsen - tlf. 26 84 32 36
  • Lars Gabel - tlf. 26 23 54 58


Hvordan kommer man med som gæst?

Ved "gæst" forstås ikke-medlemmer af Turbådsholdet, som er inviteret af et medlem af Turbådsholdet.
Det er IKKE en forudsætning at være medlem af BUGTEN for at komme med som gæst.

Gæster kan inviteres med, såfremt der er ledige køjepladser på den ønskede sejlads.

Ønsker du at blive inviteret med på sejlads, kan du sende en mail til: turklubbaad@gmail.com
eller kontakte ét af bestyrelsesmedlemmerne.
De kan sætte dig i forbindelse med den ansvarlige skipper på den pågældende sejlads.



Priser - gældende i 2017
 
Klik HER for at se prislisten.
 
 
Vedtægter for tur-klubbåden
 
Klik HER for at se vedtægerne.
 
 
Sejlplan for tur-klubbåden 2017

Klik HER for at se sejladskalenderen.



Siden sidst revideret: 03.05.17 AaBK