Leje af klublokalet


Klublokalet kan kun lejes af medlemmer af Sejlklubben BUGTEN - med min. 1 års anciennitet.

Vedrørende betaling - se nederst på siden.

 Leje af klublokalet omfatter:
  • Klublokale med borde og stole til 60 personer.
  • Køkken med alt nødvendigt køkkenudstyr inkl. opvaskemaskine
    samt service til 100 kuverter.
  • Adgang til herre- og dametoiletter.
 

Klublokalet kan lejes for

  • 1 dag, mandag til torsdag
  • 1 dag i weekenden, fredag - lørdag, lørdag - søndag eller søndag - mandag, fra kl. 12:00 til næste dag kl. 10:00.

OBS! Kun én udlejning om ugen på hverdage og én udlejning pr. weekend.

          Klublokalet udlejes ikke til private arrangementer i perioden 1. juni - 31. august.


Retningslinier for leje af klublokale - inkl. køkken og toiletter:
  1. Medlemmer af Sejlklubben BUGTEN, med min. 1 års anciennitet, har mulighed for at leje klublokalet.
  2. Lejemålet gælder, såfremt andet ikke er aftalt med klubbens materielforvalter, udelukkende det store klublokale og køkken samt adgang til toiletter.
  3. Lejer må acceptere, at klubmedlemmer er i lokalet en del af tiden før og efter festens afholdelse samt at klubmedlemmer evt. opholder sig i forstuen under festens afholdelse.
  4. Medlemmet, der lejer lokalet, skal være til stede i klubhuset under hele festen og er fuldt ansvarlig for beskadigelser på bygninger, inventar, service m.v. i forbindelse med brugen af faciliteterne.
  5. Eventuelle skader skal meddeles til materielforvalteren, der alene afgør skadernes omfang.
  6. Lokalet kan normalt tidligst påregnes taget i brug fra kl. 12:00 på dagen, hvor festen skal afholdes. Afvigelser fra dette skal aftales med materielforvalteren ved lejemålets begyndelse.
  7. Klublokale og køkken skal afleveres ryddede og rengjorte senest kl. 10:00 dagen efter festens afholdelse.
    Rengøringen skal omfatte vask af køkken og toiletgulve, støvsugning af klublokalet samt aftørring af komfur og ovn, såfremt disse har været benyttet.
  8. Klublokalet og resten af klubben er røgfrit, al rygning skal foregå udendørs.
  9. Prisen for leje af klublokalet omfatter foruden lejemålet brug af service, kogegrej og opvaskemaskine samt rengøringsmateriel.
  10. Ansøgning om leje af klublokale sker ved henvendelse til materielforvalteren.

Vedrørende pris for leje af klublokale - se "Priser" i menuen til venstre.


Henvendelse vedr. leje af klublokalet skal ske til materielforvalteren - pt. John Mathiasen på e-mail:  johnmathiasen51@gmail.com
med følgende oplysninger:

  • Navn
  • Adresse
  • Telefon
  • E-mail
  • Dato for lejemål
  • Anledning (fødselsdag, bryllup, konfirmation, jubilæum, osv.)


Betaling af leje:

Betaling af leje skal ske forud og foretages ved brug af Dankort under "Shop" i menuen foroven.
I shoppen vælges "Leje af klubhuset i weekenden" henholdsvis "Leje af klubhuset på en hverdag".
Lejeren indtaster sit navn og klikker på feltet "Læg i kurv".
Den valgte type leje og beløb kan nu ses i indkøbskurven foroven, og betaling med Dankort kan foretages.
Når betalingen er gennemført, modtages en e-mail med kvittering for det indbetalte beløb.

OBS! For at betale lejen skal man logge ind med brugernavn og password.


Siden sidst revideret. 27.03.2018 AaBK